Trends og modtrends: Eventyrlige mønter og gyldne sangskatte


I takt med, at alting bliver moderniseret og teknologisk, opstår der for mange et nostalgisk behov for analoge effekter, der kan sikre en håndgribelig kontakt til fortiden, til vores historie og til vores kultur. For hver en bevægelse opstår der en modbevægelse – det gælder også, når trenden trækker os mod mere teknologiske tider, hvor vi sikkert om ganske få år helt giver afkald på mønter og sedler. Alle økonomiske transaktioner vil måske foregå digitalt, og så er det slut med nysgerrigt at se, hvilket årstal vores mønter er fra, eller hvilket billede, der er på vores sedler. Modbevægelsen her vil højst sandsynligt være, at flere og flere vil få møntsamling som hobby.

Ligesom med vores valuta er også musikken ved at blive en digital størrelse, som ikke længere kan anses som værende særligt håndgribelig. Det kan være grunden til, at LP-plader har været på vej tilbage de seneste par år. Ligeledes er der stor efterspørgsel efter de klassiske sangbøger, Højskolesangbogen og De Små Synger, som skal være en manifestation af vores danske kultur.

Gammelt er godt – er nyt bedre?

Vi ved, at majestætiske, gotiske domkirker og barokinspirerede slotte er noget, som de fleste kan blive betaget af og imponerede over. Vi ved, at der er noget helt særligt over den gang, man entusiastisk gennemgik sine mønter og håbede på at få fingrene i en særlig mønt, når der blev givet byttepenge. Vi ved også, at der findes samlermønter, de såkaldte HC Andersen mønter, hvor der er billeder af vores yndlingseventyr, og det samme er tilfældet med de unikke temamønter med de kongelige på, som er blevet lavet til fødselsdage, bryllupper osv.

Hvis mønter og pengesedler forsvinder sammen med CD’er, DVD’er og vores andre kulturskatte, så er det nu, du skal være smart og gemme dine mønter, sedler, CD’er og DVD’er, for snart vil modbevægelsen stå i kø for at købe det af dig, når det bliver hipt og udbredt at samle på tingene fra en svunden tid. Hvem ved, måske er det dig, der ender med at få dig en ny hobby, hvor du samler, bytter eller køber memoribilia fra gamle dage.