Den gode samaritaner – er det dig?


Gennemsnitligt finder 3.500 hjertestop sted hvert år i Danmark. Disse hjertestop kan ske på alle tidspunkter af døgnet, hvorfor det kan ske, når man er alene i sin seng, eller når man er på arbejdet, hvor man er omgivet af mange mennesker. Hvis man er omgivet af mennesker, vil der være mulighed for redning, men denne redning forudsætter altså et kendskab til hjertemassage. Hvis man falder om i blandt andre mennesker, der aldrig har taget et førstehjælpskursus, da er man næsten sikret hjerneskade eller at miste livet, hvis man – som det er meget sandsynligt – er ti minutter væk fra den nærmeste ambulance.

Vær beredt på uheldet når det er ude

Selvom mange af os mennesker har enten lidt erfaring eller svage erindringer fra et førstehjælpskursus, vi tog for lang tid siden, da er vi stadigvæk rigtigt tilbøjelige til at undlade at hjælpe, når først uheldet er ude. Særligt hvis der sker ulykker i et tæt befolket sted, fx et supermarked – kan der hurtigt ske en udvanding af ansvaret, hvor vi ikke mener, at vi selv er ansvarlige, da der er andre tilstede, som lige så godt kunne hjælpe – vi tænker måske også, at der er andre tilstede, der er mere sikker i førstehjælp, end vi selv er.

Hvis man har beredt sig på dette uheld og har taget et opkvikkende førstehjælpskursus, da har man denne kundskab i frisk erindring, og det er en kundskab, som trænger til opkvikning. Det er ikke så tit, at vi får øvet vores evner til hjertemassage, da det heldigvis ikke er særligt tit, at vi oplever, at der er brug for dette. Derfor er det strengt nødvendigt, at man vedligeholder denne evne.

Red liv eller bliv selv reddet

Der kunne også ske det, at du selv var offer for et hjertestop, hvorfor menneskene i dine omgivelser straks bliver dét, der skaber afgørelsen mellem liv eller død. For hvert minut der går, hvor vores hjerte ikke pumper blod rundt i kroppen, da mindskes vores overlevelsesmulighed med 10 %. Det er derfor vigtigt, at hjælpen er akut, og at vi griber ind, når vi ser uheldet ske. Når du tager et førstehjælpskursus, så øger du chancen for at dine medmennesker vil overleve et hjertestop – vil du ikke selv ønske, at folk omkring dig kan hjertemassage, hvis uheldet er ude for dig? Gode kurser i førstehjælp sørger for, du er klar, når ulykken sker.